E G Y P T E N S   D A N S E
af Ulla Kallenbach, Marie Langvad og Lena Astrid Nielsen
Illustrationer: Lena Astrid Nielsen


Kompendiet med beskrivelser af Egyptens dansestile på dansk! Om de Egyptiske dansestilarter, deres opbygning, oprindelse, historie, kultur, musik og kostumer.

Bestil den på: orientaldancefestival@hotmail.com eller tlf. 32961178.
ill6Hagala.gif (11386 bytes)

Uddrag af kompendiet:

>>Hagalla

Hagalla er en folkloredans, som danses af beduinerne i det nordvestlige Egypten i området Marsa Matruh nær grænsen til Libyen. Hagalla (som på beduiner-stammen Ouled Nail-stammens sprog betyder "at danse") danses ved bryllupper og fester. Temaet er, at en pige udvælger sig en mand. Mændene står i en stor rundkreds og klapper, mens en pige danser i midten. Mændene viser nu, hvad hun kan få, hvis hun vælger dem; det kan f.eks. være rigdom, styrke og kærlighed. Hun udvælger nu gennem dansen den mand, der imponerer hende mest og som hun bedst kan lide. Således viser dansen kvindernes styrke og (uofficielle) magt..<<

illustration1b50.gif (26284 bytes)


Pris (inklusiv porto)
Kr. 80,- Skriv antal publikationer, navn og adresse.
ill9Oumkalsoum.gif (8231 bytes)
ill7Saidi1.gif (10596 bytes)

Uddrag af kompendiet:

>>Egyptisk dans

Egyptisk dans danses både af mænd og kvinder. Dansestilen er dybt afhængig af regionale særegenheder – det siges endda, at der ikke bare er en særlig dansestil for hver egn eller by, men for hvert kvarter i hver by!

Mændenes dans er stadig overvejende folkloristisk, mens kvindernes har udviklet sig under særlig vestlig og latinamerikansk indflydelse og fået en scenisk, forfinet form.

Kvindens solodans i den arabiske verden er en af verdens ældste danseformer, og af ældre oprindelse end religionen Islam. Man støder på dansen i hele Mellemøsten og Nordafrika. Den eksakte oprindelse er ikke kendt, men nogle historikere peger på Fønikien, andre på Babylonien andre igen på Oldegypten. Oprindelig menes dansen at have haft en rituel og ceremoniel betydning. Med tiden har den som så mange andre danse tabt sin religiøse signifikans, og er blevet underholdning, men i processen er både dansens form og dansens akkompagnerende musik blevet mere forfinet...<<